19. jan. 2026
Derfor afliver jeg regnskabs-programmerne og starter Appelsin
Jeg er tilbage igen for endnu et oprør
Jeg har været iværksætter i mere end 20 år, og jeg har altid hadet regnskab. Derfor byggede jeg i 2010 verdens første brugervenlige regnskabsprogram, Billy, og gjorde det nemmere at bogføre for tusindvis af selvstændige. Jeg solgte Billy i 2019, og har siden bygget en lang række fintech- og SaaS-virksomheder, altid med fokus på at gøre livet lettere for de selvstændige.
Nu vender jeg tilbage til branchen for at lægge regnskabsprogrammerne i graven for os iværksættere og selvstændige. Efter et årti i front for branchen er min konklusion klar: Tiden er løbet fra regnskabsprogrammerne – og fra hele idéen om regnskabsprogrammet. Det svarer til dengang, hestevognen blev erstattet af bilen. Et regnskabsprogram til de mindre virksomheder er blevet en unødvendig byrde og omkostning.
Sandheden er nemlig, at iværksættere ikke længere skal rode rundt i regnskabsprogrammer. Vi skal i stedet gøre det, vi er bedst til, og synes er sjovest: Bygge virksomheder. De færreste af os blev nemlig selvstændige for at lege bogholdere.
Regnskabsprogrammerne har i årevis plukket de lavthængende frugter – nu er det tid til at spare tid og penge på et friskt alternativ, drevet af ny teknologi og opfindsomhed.
Regnskabsprogrammer har udtjent deres værnepligt
De store regnskabsprogrammer blev bygget til en tid, hvor automatisering var science fiction og kunstig intelligens var en hed drøm. De har gjort deres job, men i dag står de i vejen for innovationen, fordi de på ingen måde har nogen interesse i at gøre dit abonnement mindre og fjerne unødvendige funktioner. De har det modsatte ønske: at få dig til at lægge endnu flere penge, mens deres abonnementer bliver dyrere og dyrere. Det er tid til at trække stikket.
Tiden er altså løbet fra regnskabsprogrammerne. De er blevet en unødvendig byrde for os.
Regnskabsprogrammerne stjæler tid, penge og energi fra iværksættere.
De er teknologisk forældede
Priserne er eksploderet (over 200% siden 2010)
De er bygget til bogholdere – ikke til os med en drøm
De er forældede og komplekse
De er designet til bogholdere, ikke iværksættere
De er dyre og ineffektive
En prisstigning på 200%?!
Vidste du f.eks. at priserne på regnskabsprogrammer er steget over 200% siden jeg startede Billy i 2010? Ja, den er god nok. Da jeg lancerede Billy i sin tid, kostede en licens 89 kr. Nu koster det mellem 200-400 kr. om måneden. Det er os selvstændige, der har betalt prisen for de konstante prisstigninger, fordi der ikke har været konkurrence nok på et monopol-lignende marked. Det kommer der nu, og jeg vil tilbage til de 89 kr. – samtidig med, at du ikke skal røre noget som helst bogføring.
Det er her, jeg finder min kampgejst og mit drive: Det er blevet for dyrt at administrere sin virksomhed. Det er tid til at give selvstændige friheden tilbage og tage det sure ud af iværksætterlivet.
Appelsin er mit opgør med regnskabsprogrammet
Sammen med et hold af dygtige udviklere og designere har vi bygget en app, der:
Automatisk håndterer alt lovpligtigt regnskab
Indberetter moms – uden at du skal røre en regnskabskode
Lader dig sende fakturaer og betale regninger på få sekunder
Fjerner behovet for bogføring, bilag og besvær.
Med Appelsin skal du bare dyrke det,
du er bedst til!
Hvorfor først nu?
Fordi teknologien nu er moden. Med AI og automatisering kan vi i dag løse regnskab smartere end Excel-filer og dyre regnskabsprogramlicenser.
De store spillere har sovet i timen. De har ikke haft hverken evnen eller interessen for at innovere – de har været optaget af at tjene endnu flere penge på at fastholde dig i forældede systemer og idéen om, at du bør rode rundt i et regnskabsprogram.
Min opfindelse kommer til at revolutionere den sovende branche og stiller skarpt på, at du som selvstændig skal have de bedste betingelser for at få succes.
Fra regler og regnskab til rendyrket iværksætterglæde
Appelsin handler ikke kun om at aflive regnskabsprogrammer. Det handler i høj grad om at genoplive iværksætteren. For når du slipper for at rode med regnskabsregler, bogføring og momsfrister, får du mere tid til det, du brænder for.
Vores mål er at vække den glæde, du mærkede, da du først gik i gang – den energi og begejstring, som desværre alt for ofte drukner i regneark, momsangst og supportchats 24/7.
Det skal være let at komme i gang og sjovt at drive virksomhed! Ellers rammer vi muren. Appelsin giver friheden til at dyrke det, du er bedst til – Et grundvilkår, jeg selv har levet efter i min iværksætterkarriere. Og det er den frihed, jeg gerne vil give videre med Appelsin.
Klar til at smide dit regnskabsprogram i skraldespanden?
Appelsin er ikke en ny version af det gamle. Det er en helt ny kategori – opfundet for at løse alt det kedelige og indviklede, så du er fri til at dyrke det, du brænder for, og er bedst til.
Snup en appelsin og smag på det søde iværksætterliv!
Skriv dig gratis på ventelisten i dag, og få adgang til Appelsin gør alle andre, samt en invitation til et eksklusivt lanceringsevent.


